
guidede ture i danmark
Oplev Jylland på egen adventure motorcykel – guidede ture med eventyr i fokus
Efter utallige timer på landevejene og endnu flere foran kortene, er vi nu klar til at invitere dig med på uforglemmelige adventure motorcykeloplevelser gennem Jylland.
Der kan vælg mellem 1-, 2- eller 3-dages ture, hvor oplevelserne spænder fra shelter overnatning med bål mad i det fri til komfort på hotel med lækre menuer.
Undervejs deler vi tips og tricks omkring oppakning, opsætning af motorcyklen, navigation og køreteknik – så du både får en fed oplevelse og ny viden med hjem.
Turene er skabt til let øvede og øvede kørere, men er I en gruppe af begyndere eller hardcore eksperter, tilpasser vi gerne en tur til jeres niveau. Læs mere om turene længere nede.
Thy Experience
Oplev Thy på to hjul – en uforglemmelig 1-dags tur
Drømmer du om en dag fyldt med eventyr, frisk havluft og unikke naturoplevelser? Så er denne 1-dags motorcykeltur i hjertet af Thy lige noget for dig!
Vi mødes i charmerende Vorupør – midt i Cold Hawaii – hvor eventyret begynder. Herfra snor vi os gennem den rå og smukke Nationalpark Thy, videre langs Limfjordens idylliske kyster ved Thisted, inden vi drejer ud mod det brusende Vesterhav og den ikoniske Hanstholm Havn.
Turen fortsætter gennem Tved Plantage og forbi de glitrende Nors og Vandet Sø, inden vi igen krydser Nationalpark Thy og ruller tilbage til Vorupør – mættet af oplevelser.
En rute med variation og udfordring
Vi kører ca. 200 km på en kombination af grusveje, markveje og små snoede landeveje. Alt er nøje udvalgt, så du får både variation og udfordring – Og naturligvis udelukkende via lovlige veje.
Alle adventure motorcykler er velkomne. Det eneste krav er, at du har et sæt fornuftige offroad-dæk, der kan klare glatte markveje og løst underlag. Tempoet tilpasses gruppen, så der er plads til alle – uanset om man er let øvet eller mere erfaren på løst underlag.
Hjælp og vejledning i løbet af dagen.
Undervejs deler vi tips og tricks omkring oppakning, opsætning af motorcyklen, navigation og køreteknik – så du både får en fed oplevelse og ny viden med hjem.
Praktisk info
Datoer:
11 september 2025 - afviklet
21 september 2025 - afviklet
Pris: 795kr. (max 6 personer)
Prisen inkluderer tips og tricks omkring opsætning af motorcyklen, kørestillinger, navigation mv.
(500kr. i depositum, ingen refundering)
Info og tilmelding på:
Mail: info@mudstuck
Mobil: 60841975

Coast to Coast
2- eller 3-dages Adventure eventyr gennem Danmarks smukkeste landskaber
Vil du opleve Danmark på en helt ny måde – tæt på naturen via offroad og små veje gennem historiske steder? Så er denne tur noget for dig!
Vælg mellem en 2-dages tur på ca. 400 km (Grenå-Bulbjerg) eller en 3-dages tur på ca. 600 km (Grenå-Hirtshals).
Ruten – fuld af oplevelser
Undervejs passerer vi en lang række unikke steder:
-
Mols Bjerge – Danmarks bjergtagende naturperle
-
Estrup Slot og Børglum Kloster – historiske højdepunkter
-
Hamlet’s gravsten og Ertebølle stenalderplads – kulturarv tæt på
-
Hobro Havn, Løgstør Havn og Hirtshals Havn – maritim atmosfære
-
Aggersborg, Bulbjerg og Fosdalen – rå natur og vilde udsigter
-
Blokhus Strand – frihed på to hjul, helt nede i sandet
Ruten er en spændende blanding af grus, markveje og små snoede landeveje. Over halvdelen af ruten er offroad så der bliver nok at se til.
Alt er planlagt, så vi undgår ulovlige områder.
Overnatning i naturen
Vi overnatter på hyggelige shelterpladser med adgang til både vand og toilet – helt tæt på naturen, men stadig komfortabelt. Du medbringer selv camp-udstyr som sovepose, liggeunderlag og madlavningsgrej.
Hjælp og vejledning i løbet af dagen.
Undervejs deler vi tips og tricks omkring oppakning, opsætning af motorcyklen, navigation og køreteknik – så du både får en fed oplevelse og ny viden med hjem.
Praktisk info
Sværhedsgrad: Let øvet – Øvet (løst underlag og markveje)
Alle adventure motorcykler er velkomne – dog skal du have et fornuftigt sæt offroad-dæk, der kan klare grus og løse markveje. Tempoet tilpasses efter gruppen, så der er plads til alle.
2 dags Dato:
10-11 oktober 2025 - afviklet
24-25 oktober 2025 - afviklet
3 dags dato:
10,11,12 oktober 2025 - afviklet
24,25,26 oktober 2025 - afviklet
Pris: 2 dage: 1.495 kr. eller 3 dage: 1.995 kr. (max 6 personer)
Prisen inkluderer tips og tricks omkring opsætning af motorcyklen, kørestillinger, navigation mv.
(1.000kr. i depositum, ingen refundering)
Tilmelding og info på
Mail: info@mudstuck
Mobil: 60841975

Mød din guide - Klaus Suciu Sørensen
Født i 1975 og med et liv fyldt af motorcykeleventyr, har Klaus kørt hard enduro-løb verden over og været med til at udvikle spor til bl.a. Red Bull Romaniacs og Red Bull Sea to Sky.
Sammen med sin kone Alexandra står han bag Mud Stuck Festival, og i dag er han teknisk direktør for Red Bull Romaniacs adventureklasse.
Klaus’ passion for adventure motorcykler har bragt ham til lande som Spanien, Portugal, Sverige, Rumænien, Kroatien, Bosnien og Montenegro – og nu er turen kommet til at vise dig de skjulte perler i Jylland.










